onsdag den 25. juli 2018

Pasta med bacon, grønt & pesto


2 per.
Pasta
200 g. Bacon
150 g. Porre
2 fed Hvidløg
150 g. Edamame bønner – uden bælge
250 g. Cocktail tomater
150 g. Baby spinat - frisk
50 g. Mandler - smuttede
Pesto
Fløde
Salt
Peber

Pastaen koges efter anvisningen på emballage i godt saltet vand.

Baconen skæres i tern.

Mandlerne kommes i en skål og kogende vand hældes på. Lad dem stå et par minutter, hvorefter vandet hældes fra og nyt kogende vand kommes på. Nu kan hinderne nemt fjerenes.

Hvidløgene pilles og hakkes fint.

Bunden skæres af porren og de yderste grimme blade fjernes. Resten snittes fint og skylles godt. Og afdryppes bagefter.

Edamame bønnerne tages direkte fra frost.

Tomaterne skylles og skæres i halve eller kvarte, alt efter hvor store de er.

Spinaten skylles godt, gerne i flere hold koldt vand. Bagefter slynges det tørt.

En pande varmes op og baconen steges herpå. Når den er sprød og gylden, tages den af, men lad fedtstoffet blive. Er der ikke nok baconfedt, kan du tilsætte lidt olie.

Porre og hvidløg kommes på panden og svitses. Bagefter tilsættes bønnerne, som ristes med til de er tøet op.

Tomater, mandler og spinat tilsættes og varmes med til spinaten er faldet sammen.

Vandet hældes fra pastaen. Bacon og grønsagerne kommes op i gryden, hvorefter pesto og fløde vendes i. Retten varmes igennem og smages til med salt og peber inden servering.




INFO OM RETTEN:
INSPIRATION: Min opskrift
FRYSEEGNET: NEJ
SERVERES MED: -
TIPS & TRICKS: -
ANDET: Inspireret af PANDEGRØNT
AFPRØVET: NEJ
LINK: -

Ingen kommentarer:

Send en kommentar