torsdag den 9. februar 2017

Italiensk marineret kartoffelsalat



1 ½ kg. Kartofler
2 stk. Rødløg - små
75 g. Kapers
150 g. Oliven - sorte
75 g. Italiensk Herb mix

DRESSING:
5 spsk. Olivenolie
5 spsk. Raps olie
4 tsk. Dijonsennep
4 spsk. Hvidvins eddike
Salt
Peber


Kartoflerne skrælles og koges i saltet vand til de er møre. Herefter afkøles de.

Rødløgene skrælles og hakkes fint. Kapersene drænes, olivenene drænes og skæres i skiver. Kartoflerne skæres i mundrette stykker og alle tingene blandes sammen i en skål, sammen med urterne.

Til dressingen kommes olierne i en skål, sennep tilsættes og disse piskes sammen til det får en tyk og cremet konsistens. Eddiken tilsættes og dressingen smages til, inden den vendes i kartoffelsalaten.

Lad gerne salaten stå og trække lidt inden den smages til og serveres.




INFO OM RETTEN:
INSPIRATION: Cafe WG
FRYSEEGNET: NEJ
SERVERES MED: -
TIPS & TRICKS: -
ANDET: I stedet for Italien Herb mix kan der bruges persille.
AFPRØVET: November 2015
LINK: -

Ingen kommentarer:

Send en kommentar